FORD M KLUB DANMARK

12M 15M 17M 20M 26M OSI

 

VEDTÆGTER

 

1. Klubbens formål er at bevare Ford M biler årgang 1952-1972.

2. Klubbens regnskabsår går fra 1. januar – 31. december .

3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på det første træf. Indkaldelse til generalforsamling sendes til medlemmerne 4 uger før afholdelse af generalforsamling.

4. Emner til generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamling. Forslagsstiller skal selv møde op for at motivere sit forslag på generalforsamlingen, for at generalforsamlingen kan behandle emnet, samt have betalt kontingent rettidigt.

5. Ved afstemninger på generalforsamlingen  kan medlemmer som har betalt kontingent rettidigt stemme. En stemme pr. betalt kontingent. Kun fremmødte medlemmer på generalforsamlingen har stemmeret.

6. På generalforsamlingen fastsættes det årlige kontingent til dækning af klubbens aktiviteter.

7. Det årlige kontingent betales senest d. 1. april. Der pålægges gebyr ved ekstra opkrævning af kontingent. Gebyret fastsættes af bestyrelsen. ( Kontingentet er pt. 250 kr. pr. år )

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer foregår således:

FormandPå valg i lige årstal
Kasserer: På valg i ulige årstal
Sekretær: På valg hvert år
Suppleant:På valg hvert år
Bilagskontrollant:På valg hvert år

Bestyrelsen vælges ved stemmeflertal. Ved kampvalg er der skriftlig afstemning. Et medlem som ikke er til stede og som ønsker at opstille til bestyrelsen, kan opstille, hvis skriftligt tilsagn er givet forinden til bestyrelsen.

9. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen.

Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling når den finder det nødvendigt.

10. Foreningen kan kun opløses på ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, og kun når 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer for. Hvis man ikke har mulighed for fremmøde kan man afgive sin stemme pr. brev som sendes til bilagskontrollant.

11. Kassereren må kun udbetale beløb, der er dækning for.

 12. Bestyrelsen arbejder ud fra en af bestyrelsen vedtaget handlingsplan. Blandt andet skal der afholdes bestyrelsesmøder ca. hver 3. måned.

 13. Hvis klubben opløses, går klubbens midler til et godt formål bestemt på generalforsamlingen

 

Vedtaget på generalforsamlingen den 21. juni 2014

 

 

 

Referent Ole Reiche                                                                                        Dirigent Jørgen Kristensen