
Modelvarianter
12M 1966 – 1970 |
15M 1966 – 1970 |
Motorvarianter
Model | Volumen (liter) | Volumen (cm3) | Cylindre | Effekt (HK) | Tophastighed (Km/t |
12M | 1.2 LC | 1.498 | 4 | 45 | 125 |
12M | 1.3 LC | 1.305 | 4 | 50 | 130 |
12M, 1.3S | 1.3 HC | 1.305 | 4 | 53 | 135 |
12M, 15M | 1.5 LC | 1.498 | 4 | 55 | 135 |
15M | 1.5 HC | 1.498 | 4 | 65 | 145 |
15M | 1.7 HC | 1.699 | 4 | 70 | 155 |
12M, 15M | 1.7 HC | 1.699 | 4 | 75 | 160 |
Dimensioner
Længde (cm) | Bredde (cm) | Højde (cm) | Egenvægt (Kg) |
439 | 160 | 140 | 850 / 925 |
Da Ford præsenterede sin nye 12M/15M modelserie, var det begyndelsen til enden på en næsten 20-årig tradition. Modellen som afløste P4-modellen skulle blive den sidste “lille” Taunus med betegnelsen “M”. Efter et års produktion, lod Ford også navnet “Taunus” udgå på P6’eren. Modellerne blev herefter alene betegnet som Ford 12M og Ford 15M.
Ford valgte at “opdele” den tidligere 12M i 12M og 15M. Årsagen hertil var det utal af motoralternativer, som var tilgængelige og delingen gav en betegnelse på bilerne i forhold til motorstørrelsen.
Kun kosmetiske detaljer adskilte de to modeller udvendigt. Indvendigt skilte de sig heller ikke meget ud fra hinanden.
Ford havde foretaget en del tekniske forbedringer fra P4-modellen. Mest væsentligt var, at bilen fik tandstangs-styring og McPherson forhjulsophæng.
Et større karosseri gav bedre indvendig plads og selvom modellen gennemgik en del interiørmæssige forandringer gennem sit 4-årige liv, forblev karosseriet stort set uforandret.
Fra september 1967 indførtes 12V el-anlæg og året efter blev 3-punkts sikkerhedsseler til forstolene standard.
I god Ford-tradition blev modellen tilbudt køberne i et utal af farvekombinationer og motorer. At bilen nærmest kunne “skræddersys” til køberen, gjorde den til en ganske overvældende salgssucces.
I efteråret 1970 var det imidlertid slut og en ny Taunus ( Knudsen ), bygget på helt andre koncepter, stod klar.
P6 blev fremstillet i både Köln og Genk i et antal af henholdsvis 685.000 stk. 12M og 509.000 stk. 15M i de kendte karosseriformer.
Der blev aldrig fremstillet cabiolet-udgaver af P6.