
Modelvarianter
17M 1964 – 1967 |
20M 1964 – 1967 |
20M TS 1964 – 1967 |
Motorvarianter
Model | Volumen (liter) | Volumen (ccm) | Cylindre | Effekt (HK) | Tophastighed (Km/t |
17M | 1.5 | 1.498 | 4 | 60 | 135 |
17M | 1.7 LC | 1.699 | 4 | 65 | 140 |
17M | 1.7 HC | 1.699 | 4 | 70 | 145 |
20M | 2.0 HC | 1.998 | 6 | 85 | 160 |
20M TS | 2.0 HC | 1.998 | 6 | 90 | 165 |
Dimensioner
Længde (cm) | Bredde (cm) | Højde (cm) | Egenvægt (Kg) |
439 | 160 | 140 | 850 / 925 |
Taunus P5 kom med store nyheder på motorsiden: Ford’s nye 4- og 6-cylindrede V-motorer, selvom vi ganske vist genkender V4-konstruktionen fra Taunus P4 med sine 1,2 og 1,5 liters motorer. P5 blev leveret med enten 1,5 liters V4, 1,7 liters V4 eller 2,0 liters V6.
Opbygningen af Taunus P5 er meget lig både P2 og P3 med McPherson forhjulsophæng.
Baghjulsophænget er med stiv bagaksel, halvelliptiske, flerlags bladfjedre og teleskopstøddæmpere.
Kardanakslen er nu delt op i to, hvilket giver en mere jævn kraftoverførsel.
Styrehuset er af den nye type kaldet kuglekredsløb. Denne opbygning giver en langt mere præcis styring af bilen, end den tidligere, nu forældede og i sammenligning primitive snekkestyring.
P5 var i basis-modellerne med 3- eller 4-trins gearkasse med ratmonteret gearvælger.
I hardtop- og TS-modellerne kunne man dog kun få 4-trins gearkasse med centerplaceret gearvælger.
Fra maj 1966 kunne P5 leveres med en 4-trins automatgearkasse som Ford kaldte TAUNOMATIC.
I begyndelsen af 1967 blev Taunus P5 udstyret med 12V el-anlæg ( jævnstrøm ).
Ford Taunus P5 blev produceret fra september 1964 til april 1967 som 17M, 20M og 20M TS fordelt over ca. 630.000 styk 17M og 215.000 styk 20M som 2-, 4- og 5-dørs modeller.
Herudover produceredes i perioden 1965 – 1966 i Genk 14.000 styk coupé-modeller.
Ford valgte at kalde sine coupé-modeller “hardtop”.


