Taunus 17M P2 var første efterkrigsmodel fra Ford-fabrikken i Köln af egen produktion. Her er hentet en ganske betydelig grad af inspiration fra USA: Lange bløde linjer, finner både foran og bagpå og ikke mindst masser af krom-detaljer.


Kært barn har mange navne: Nogle husker Taunus 17M P2 som “Baby-amerikaneren”, men den gik også under betegnelsen “Det flyvende tæppe” – måske på grund af bilens karakteristiske, let duvende og flydende gang.

I Tyskland bar den øgenavnet “Gelsenkirchen Barok”


Taunus 17M P2 er teknisk set meget simpelt opbygget i forhold til konkurrenterne fra Opel, Mercedes og Volvo: McPherson forhjulsophæng med snekke/rulle-styrehus, 3-trins fuldsynkroniseret gearkasse og ratgear.

Baghjulsophænget er med stiv bagaksel, langsgående halvelliptiske bladfjedre og teleskopstøddæmpere.

Motoren kender vi for så vidt fra Taunus 15M: Det er grundlæggende set den samme 4-cylindrede, topventilede og vandkølede rækkemotor med stødstænger og 3 hovedlejer, men slaglængde og boring er øget, så vi nu er oppe på 1698 ccm.

Motoren yder i denne udgave 60 HK, som kan bringe køretøjet op på en hastighed af 125 km/t.

Som ekstraudstyr kunne bilen leveres med Borg-Wagner EL-overdrive på 3-gears modellerne, 4-trins gearkasse, saxomatkobling og som noget hidtil uhørt: Top-punkts sikkerhedssele – for den tid ultra-moderne tilbehør.

Taunus 17M P2 blev produceret fra 1957 – 1960 i et antal af 239.978 biler.

Produktionen er fordelt på 2- og 4-dørs personvogne, bortset fra 45.468 kombi- og lukket van.

Alle udgaver leveredes som 17M og 17M de Luxe.