Holland 2009

I sommerferien 2009 ville vi tage på familiebesøg i Holland og da vi havde tid nok, besluttede vi, at vi da ligeså godt kunne tage Taunus’en derned.

Planen var, at vi ville overnatte undervejs på “Bed & Breakfast” – vi ville dog bestille værelserne hjemmefra. Efter forgæves at have forsøgt at få nogle værelser i flere dage, kom dagen hvor vi tog afsted. Overnatningen var i mellemtiden blevet til telt på campingplads. Det skulle vise sig at være en god ide, idet vi slet ikke nåede så langt den første dag, som vi havde forventet

Turen blev ikke planlagt ret meget, andet end at vi ville køre så lidt på motorvejen som muligt. Turen på hovedvejen fra Taulov til Flensborg gik fint og vi fortsatte nu skråt hen over Tyskland i et mageligt tempo.

Undertiden var vi nødt til at følge de lokale skilte for at komme på rette vej og næsten hver gang blev vi ledt ned på motorvejen – det var lidt irriterende, når vi nu helst ville køre på landevejen.

Når man som vi gjorde, kører udenom Hamborg, skal man krydse Elben med færge. Det viste sig at blive den helt store tidsrøver. Vejskatten for lastbiler i Tyskland og ferietrafikken i øvrigt, gav lang, lang ventetid ved færgen. Vi måtte vente flere timer på at komme over.

Færgerne har i bund og grund en god kapacitet. Der sejles med 3 færger i 20 minutters intervaller – men hvad nytter det, når der er flere kilometer kø foran dig? Vi væbnede os dog med tålmodighed og blev ved færgen, idet tiden for turen tilbage til Hamborg og igennem Elb-tunnelen, ville tage lige så lang tid – hvis ikke længere.

Endelig blev det vores tur og vel ankommet på den anden side af Elben, fortsatte vi turen mod Holland. Vi kunne se, at vi ikke ville nå det fastsatte mål den første dag og begyndte at se os om efter en campingplads til overnatning. Frem fra handskerummet tog vi vores ADAC Camping Führer og gamle Tysklandskort – ikke noget med GPS og andet nymodens. Efter lidt søgen fandt vi også en campingplads, hvor vi fik slået teltet op inden det blev alt for mørkt.

En god nats søvn senere, stod der morgenmad på programmet. I den nærmeste by fandt vi en hyggelig café og i strålende solskin sad vi nu på caféen med vores overdådige morgenmåltid og nød tilværelsen. Taunus’en stod og skinnede ude ved fortovet og pludselig kom en herre hen til vores bord og spurgte, om det var vores bil der stod ved fortovet.

Det var det jo ganske rigtigt og han fortalte os straks, som så mange før ham har gjort, at han kendte nogen, der havde haft en sådan model. Efter lidt snak frem og tilbage, spurgte han høfligt om han måtte tage nogle billeder af bilen, hvilket han selvfølgelig fik lov til.

Vi spiste videre og forventede ikke at se mere til ham, men efter 15 minutter kom han tilbage og havde nu nogle helt friske billeder med af vores bil, som den stod derude ved fortovet. Billederne var til os – sikke dog en meget flink mand.

Turen fortsatte mod Holland i højt solskin – hvilken fornøjelse.

Fornøjelsen blev dog snart afbrudt. På vej gennem en by lød der et brag – som om noget slog op i vognbunden og vi kørte øjeblikkeligt ind til siden for at undersøge bilen. På trods af vores intensive undersøgelse, fandt vi ikke noget, der skulle kunne give anledning til mærkelige lyde. Det så heller ikke ud som om bilen manglede komponenter og vi fandt hverken buler eller skrammer, så vi besluttede at fortsætte den dejlige tur.

Efter ankomsten til Holland, tog vi forbi “Galleri Brummen” – en bilforhandler, der udelukkende sælger oldtimere. Det var en oplevelse. De havde rigtig mange spændende biler, lige fra Fiat 500 til store Rolls Royce. Vi fandt kun én Ford M, nemlig en P5, der desværre var blevet henvist til en ydmyg plads nede i kælderen.

Efter et par hyggelige dage hos familien i Holland, tog vi nordover igen.

Hjemvejen tog vi denne gang gennem Hamborg og Elb-tunnelen. Vi holdt os stadig mest muligt på landevejene.

Godt igennem Hamborg begyndte der at komme foruroligende lyde ude fra motorrummet – det larmede mere og mere. Vi troede umiddelbart at det var udstødningen, der var ved at gå i stykker og fandt en campingplads til overnatning. Det var blevet mørkt og motoren var stadig varm, så eftersyn og reparation måtte vente til næste morgen.

Et kik i motorrummet om morgenen afslørede, at det var en af boltene, der holder dynamoen, der var forsvundet. Nu var gode råd dyre – det var nemlig søndag og alt var lukket.

Vi tog op til receptionen og spurgte om de kunne hjælpe os med at finde et sted, hvor man kunne få en bolt til at holde sammen på tingene. Camping-fatter mente nu nok, at han havde noget, der udmærket kunne bruges, så vi fulgte med ham ned til hans værksted.

Da han fik åbnet porten, så vi ind i et værksted, der var fuldt udstyret med svejseværk, pladeklipper, bukker og valse, boremaskiner, drejebænk og hvad der ellers kunne blive brug for. Hans boltreol var af den store lukkede type, hvor hylderne kører rundt indeni og selvfølgelig havde han en bolt i den rette størrelse.

Efter at have spændt dynamoen fast på sin plads igen og sikret os at der ikke var andre løse dele, fortsatte turen hjemover og vi nåede Taulov uden yderligere problemer.

Det var en rigtig hyggelig tur vi havde……

Bilforhandleren “Galleri Brummen” som vi besøgte, har en hjemmeside, hvis du skulle have fået lyst til at kikke nærmere på stedet: